Gæstefortællinger
Skriv om dine oplevelser i forbindelse med "La Marmotte". Send historien til mig og bliv en del af siden.




 Martin Olander Andersen - 2005
 L
I år var det andet år i træk, jeg skulle prøve kræfter med et af Europa´s hårdeste motionscykelløb. Grunden til jeg ville prøve igen var, at jeg sidste år syntes jeg fik for lidt ud af turen, glemte helt at ”nyde” den samt tage lidt fotos osv. Jeg var fuldstændig ødelagt sidste år da jeg kom i mål efter ca. 12 timer, så i år ville jeg have, at turen skulle være lidt anderledes. Ikke nødvendigvis hurtigere – men det gjorde da ikke noget hvis den blev det.Jeg var tilmeldt turen derned med Aktiv Cykel Rejser. Vi fløj derned onsdag morgen og landede i Geneve nogle timer senere Efter små 4 timers bustur var vi ved vores hotel på toppen af Alpe D´Huez.Vejret var ikke for godt her, regnvejr og tunge skyer. Nogle af deltagerne havde dog bevæget sig ud på en cykeltur trods det dårlige vejr.

Torsdag var vejret lidt bedre, ikke så varmt men i det mindste tørt. Vi var en gruppe på ca. 10 mand der cyklede en tur ned af Alpe D`huez ad en lille bagvej, ned til dæmningen som man passerer i starten af selve løbet. En meget smuk nedkørsel. Her valgte vi at cykle ca. 8 km opad Col du Croix De Fer, hvor der lå en lille by, som vi holdte en kort pause i Herefter cyklede vi ned til byen Bourg D`Oisans, hvor nogle af de andre spiste frokost Jeg valgte i stedet med det samme at tage turen opad Alpe D`Huez Det viste sig at være en ret hård tur, så godt der var et par dage til løbet endnu.

Fredag slappede jeg af og gjorde klar til den store tur næste dag. Sammen med mine værelses kammerater hentede jeg mit startnummer på den store plads, ned ved sportscentret hvor også mål området er, her handlede jeg bla. Lidt lækkert cykel tøj. Vejret var denne dag et stort samtale emne og der var lige så mange udsigter som folk man spurgte, men det så ikke alt for godt ud Det ødelagde lidt min moral! Jeg vidste turen ville blive meget hård – og hvis den så skulle cykles i regnvejr – ja så ville den da bare blive endnu værre, men der var ikke andet at gøre end at stå op næste morgen og se efter. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke ville løbe nogen risiko, så hvis det skulle regne lørdag morgen, så ville jeg ikke stille til start, da jeg simpelthen syntes det ville være for farligt. Det ville være meget hårdt og træls og skulle tage sådan en beslutning, især når jeg nu har trænet hårdt og målrettet mod det i 7 mdr. men jeg ville ikke sætte liv og lemmer på spil. Jeg havde talt med en af mine værelses kammerater, Jens om at hvis det regnede lørdag, så ville vi i stedet cykle en del af ruten om søndagen, selvom det ikke ville være det samme, men så har vi da trods alt fået cyklet lidt bjerge hernede.

Lørdag morgen kl. 04.30 stod vi 4 op, der boede på værelse sammen,(Leif, Harry, Jens og undertegnede)Vi fik gået på toilet, spist morgenmad og ventede spændt på at det blev lyst, så vi kunne se hvordan, vejret så ud. Det var ok –  så det lettede en del, og jeg bestemte mig for at køre løbet. Det var koldt på toppen (4 grader), men tørt og kun hvide skyer på himlen.
Kl. 06.00 rullede vi ned af bjerget til foden hvor vi afleverede noget af det varme tøj til service bilen fra Aktiv Cykel Rejser. Her blev vi så skilt fra hinanden. Jeg kørte hen til starten hvor der var rigtig mange mennesker Der var snak om mellem 8000 – 10000 deltager - helt vildt.
Starten gik kl. 07.15, men jeg rullede først henover startmåtten kl. 07.37 Herefter gik det med en ok fart ud af Bourg D`Oisans mod det første bjerg. Jeg valgte at starte i korte bukser, cykelbluse, løse ærmer og vindjakke Det var ca. 11 grader, da starten gik.
Efter vi havde passeret dæmningen, begyndte det at gå opad det første bjerg Col Du La Croix De Fer Det var rigtigt hårdt og der var mange ryttere, især i starten synes jeg den var meget hård, efter de første ca. 8 km glattede den mere ud, og det gik lidt nedaf, blot for igen kort efter at stige stejlt opad, opkørsel her var ca. 27 km lang, et meget hårdt bjerg, den eneste trøst jeg havde her, var at det også var det længste bjerg på turen.
 Jeg kørte op med en relativ langsom fart, ca 7-9 km/t og må indrømme at jeg nok blev overhalet af flere, end jeg selv cyklede forbi. Jeg havde dog bestemt mig for at holde mit eget tempo hjemmefra og sørge for at spise og drikke en masse undervejs.
Kl. ca. 10.05 nåede jeg endelig toppen, som i år var Col Du Glandon, idet der var vejarbejde på nedkørsel fra Croix De Fer. Her oppe var der både koldt og meget skyet samt et stort kaos, da her også var depot, det var svært at komme til, alle folk skulle have noget og drikke og spise, samtidig skyndte folk sig, idet der var meget koldt deroppe, og skyerne hang meget lavt, så det gjaldt om at komme ned i varmen igen. Det flyd med tomme plastflasker og bananskræl over det hele. Jeg stillede mig over til siden, og stod og fik lidt at spise, og så på det store kaos af ryttere, cykler biler, hjælpere osv.
Herefter kørte jeg nedaf Her gjaldt det bare om at komme ned i bunden hvor det forhåbentligt ville være lidt varmere.
Nedkørslen var ret stejl på en smal vej og med dårlig sigtbarhed pga. de lave skyer Jeg så også mange uheld hele vejen ned af bjerget, som jeg mener var ca. 32 km nedkørsel Det var meget hårdt for hænder og nakke at cykle ned af i så lang tid Jeg overhalede en del ned uden at cykle hasareret Min fart lå ca. mellem 55-60 km/t. Da vi nåede bunden var der lidt varmere Her gik turen så videre mod næste bjerg Turen dertil var ca. 22 km lang, som foregik på en ret stor og bred vej Her lå jeg i et stort felt på ca. 40-50 mand. Temp. Ca. 20 grader, så det var ok, men da vi nærmede os næste bjerg Col du Telegraph kunne jeg se en del mørke skyer oppe omkring toppen – ikke noget rart syn.
Lige før jeg kørte ind på Col Du Telegraph, valgte jeg at stå af cyklen og få noget at spise og drikke samt få fyldt mine cykeldunke helt op med frisk vand Den pause gav mig ny moral, så den var tiltrængt.
Telegraph er ca. 12 km op, og den stiger i gennemsnit ca. 6,8 %, en ret hård stigning, men som jeg i år kørte supergodt opad uden nogle problemer, jeg undlod endda at cykle i det laveste gear så det var skønt. Nåede toppen klokken ca. 13.05 så det var jeg godt tilfreds med, tog endnu en spise- og drikke pause her, og nød udsigten, men frøs en del, så valgte at cykle ned af den korte nedkørsel på ca. 5 km. Mod Valloire som ligger for foden af det næste bjerg Col Du Galibier, her kørte jeg indtil et hotel og lige købte en kold cola i receptionen, trængte til andet end vand nu, i depotet kort før bjerget fik jeg igen lidt at spise, her var der også mange ryttere så jeg valgte kun kort at holde pause her. Herefter gik det mod toppen som ligger i 2650 meter over havets overflade, det er en meget lang tur op 17 km, hvor det stiger jævnt hele tiden, og især de sidste km er meget stejle, jeg fandt min egen rytme, og prøvede på at bevare en positiv stemning, men det er svært her, jeg frøs en del på opkørsel, men klarede den i ok stil, ca.5 km før toppen fik jeg begyndende krampe i benene, men fik det heldigvis cyklet væk i en lavere kadence. Det var meget hårdt, da man kan se langt op ad bjerget, og se folk sno sig vej op til toppen, den nåede jeg  ca. 16.10, her på toppen var der hamrende koldt, kun 5 graders varme og en hård vind, så jeg holdt kun en meget kort pause her, cyklede kort ned af bjerget hvor vores service bil fra Aktiv Cykel Rejser holdt, her fik jeg store tæpper omkring mig, for at holde varmen, lidt cola og lidt og spise, Lisbeth fra ACR fortalte at da den første rytter kørte over toppen var der snestorm så de kun kunne se 100 meter frem, men det var ikke meget bedre da jeg valgte at cykle ned af igen, jeg fik hurtigt skiftet til en tør svedtrøje, taget løseben på og fingerhandsker, nu var temp. Ca. 4 grader, og det var begyndt at hagle, så nu gjaldt det igen bare om at komme ned, nedkørsel her, er ca. 35 km lang, den er ret hård, idet vejen er meget dårlig og ujævn, vi havde desværre også en fra holdet der styrtede ned af her, men han slap billigt med overfladiske skræmmer, men synd for ham at det skulle ske. Halvvejs nede begyndte det nu også at regne, det var ikke rart og samtidig kørte vi igennem flere halvmørke tunler, så jeg skulle være 100% koncentreret . Kunne se på tiden, at jeg nok skulle nå foden af Alpe D`Huez inden 18.00, så jeg tog den med ro, jeg cyklede igennem 3 – 4 småbyger på nedkørsel, da vi nåede ned i dalen, var der 12 km til Bourg, her var det igen godt vejr, og da jeg startede opkørsel på Alpe D`Huez var temp. Nu 27 grader!!, så af med det varme tøj, nu kunne jeg for alvor mærke, at min krop var brugt, nu var det ca. 10 timer siden jeg startede, men jeg følte mig meget bedre tilpas end sidste år, turen op ad Alpe D`Huez prøvede jeg at ”nyde”, men det var for hårdt, så jeg kæmpede mig mod mål på ren rå vilje, det gik rigtigt godt op, jeg holdt kun 3 pauser op i år, imod ca. 18 sidste år. Prøvede flere gange kun at kigge ned i asfalten, så jeg ikke kunne se hvor stejl og lang stigningen var op til næste hårnålesving. Jeg tog det helt i min egen rytme, og det var meget klogt, for ellers var mine ben gået i total krampe.
Den sidste km havde jeg sagt til mig selv at den skulle jeg nyde så godt jeg kunne, og det gjorde jeg, det var super fedt at cykle over målstregen igen, efter en meget stor og flot præstation, så jeg var pavestolt men også meget træt, sulten og meget kold, jeg frøs som en lille hund, da der på toppen kun var ca. 14 grader. Så selvom her stadig var en del mennesker i mål området så havde jeg hverken overskud eller lyst til at blive her ret længe. Jeg kunne også se at køen til udlevering af både mad og diplom var alt for lang til at jeg gad og stå i kø for det. Så hurtigt hjem på hotelværelset og få et varmt bad og slappe af, og tænkte på endnu en fantastisk tur. Da vi alle var samlet på værelset gik vi ud og spiste, det var svært at få plads på spisestederne, da alle var ude og spise denne aften, men vi fik da vores aftensmad ca. 22.30, og det var godt at få lidt i maven igen, men benene var total fyldt med små kramper hele aftenen, så det hjalp lidt at komme hjem i køjesengen og ligge med benene strakt helt ud.

Søndag slappede jeg bare af sammen med de andre fra værelset, og så Michael Rasmussen vinde en flot tour etape i tv på vores lokale restaurant. Her hang vi det meste af dagen, og spiste med god samvittighed bananasplit og drak en masse cola. Tidligere på dagen havde vi 4 været nede og se de fotos der blev taget af os under løbet, jeg købte 2  fotos, et fra Croix De Fer og et fra Galibier, dejlig sovenier.

Mandag morgen fløj vi hjem til Danmark igen. Vi kørte fra hotellet kl. 04.00 om morgenen, og fløj fra Geneve til København. Vi landede i dejligt dansk sommervejr, høj solskin og 26 graders varme, det kunne vi godt have brugt lidt af dernede også.

En super god tur, og et godt og flot løb som jeg er meget stolt over at have gennemført nu 2 gange, et løb som jeg klart vil anbefale til andre at prøve kræfter med, især hvis man kan lide store bjerge, også et løb jeg om nogle år vil prøve at cykle igen. Så hertil slut en stor tak til deltagerne på turen, især mine værelses kammerater Jens, som også gennemførte, og til Leif og Harry som begge gennemførte den lille La Marmotte(hvor man stopper ved foden af Alpe D`Huez)samt til Aktiv Cykel Rejser(Lisbeth og Rikke) for fin service undervejs.

Min cykelcomputer tid var : 10.31.13 min diplomtid var : 12.34.12 et snit på ca. 17 km/t. Placering i min aldersklasse(30-39 år) nr. 1591, og i alt blev jeg placeret som nummer : 4832.