Onsdag
Afgang med bus fra Ellebjerg Station, kl. 07
Vi samlede folk op i Ringsted, Odense, Kolding (et bus-udslip fra Herning) og Røde Kro.
Bussen blev helt fuld. Min sidemand var fra Odense, Martin.

Torsdag
Vi var fremme ved 12-tiden. Hotellet lå højt placeret i Alpe d’Huez, og ret tæt på mållinjen.
Vores værelse havde den mest fantastiske udsigt. Det var en lille lejlighed med sengepladser til 4. 2 i et dobbeltværelse, og 2 i alrummet med køkkenafsnit og spisebord. Der var en altan, hvorpå vi placerede cyklerne og tørrede håndklæder løbende.
Jeg delte værelse med Preben (50), Tommi (56) og Martin (under 30).

Vi foretog en prøvetur ned til sving 7 (Alpe d’Huez har 21 hårnålesving nummereret oppefra), som er ved kirken 4 km nede. Opad på det stykke er der 2 strækninger med 12% stigning. Så fik vi lige pulsen op, og testet laveste gear. Nogle kørte helt til bunden (14 km). Jeg hørte om 2 resultat-tider: 1 time og 1 ½ time. Det tog mig dog 1 time og 45 minutter inklusiv 4-5 små pauser, da jeg på løbsdagen besejrede Alpe d’Huez for første gang.

Fredag
Generelt kørte særdeles mange på 20-50 kkr cykler. De høje bjerge presser folk til lette og dermed dyre cykler. Højere standard i grej har jeg aldrig set. Folk er desuden særdeles trimmede, ingen topmaver som i Telemarken Rundt. Dette er et ret ekstremt løb.

Lørdag
Vi stod op kl. 04:45. Alt var parat. Morgenmaden var indkøbt, - jeg havde købt havregryn.
Temperaturen var 8 grader. Nedkørslen ad Alpe d’Huez er jo udenfor løbet, starten går nede i Bourg d’Oisans. Nedkørslen er krævende. Mange har defekter allerede der. Jeg iførte mig cykleshort, lange sommergamacher udenpå, en bomuldstrøje, en kortærmet cykeltrøje og en langærmet, samt en regnjakke udenpå. Så vinterhandsker (jeg er en frossenpind). Nedturen til Bourg og starten skete uden uheld. Vi kørte 06:15 fra hotellet i Alpe d’Huez. En chip til tidstagning var monteret på benet over skoen. Jeg kørte over startliniens måtter kl. 07:30. En pakke med skiftetøj var pakket til Galibier: gorejakke, neopren skovarmere, uldundertrøje, ekstra powerbar og powergel, vintergamacher (vind- og vandtætte på forsiden). Havde indtaget 2 saltpiller om morgenen før start. Det ville blive en varm dag. Planen var 1 flaske drikkelse i timen, og 1 powerbar i timen. Jeg endte med kun 5-6 flasker, og 8 powerbars og 1 powergel. Vejret skulle blive meget gunstigt, blå himmel hele dagen. Men ifølge nogle ret meget for varmt.

Selve løbet:

Distancerne i løbet er således:

0-9 km
9- 37.5 km Croix de Fer (28.5 km)
37.5 – 80.5 km
80.5 – 92.5 Col de Telegraphe (12 km)
92.5 – 97.5 km
97.5 – 114.5 Galibier (19 km)
114.5 – 161 km
161 – 174 Alpe d’Huez (13 km), kl. 18 er officiel tidsgrænse ved foden, hårdest til pin 16

Frøs en del før, under og efter start (6-8 graders varme kun). Havde taget regnjakken i baglommen ved startmåtterne. Efter dæmningen (efter 9 km) begyndte det at gå opad. Snart holdt jeg ind og tog gamacher, langærmede cykeltrøje og vinterhandsker af. Det røg om på ryggen under skulderstropperne (en noget dårlig løsning med en så kort cykeltrøje, som den Carrera). Det gik straks voldsomt opad. Vi var lidt kolde stadigvæk, og farten var meget lav, 8 km/t på de værste stigninger, dvs. næsten hele tiden. Ved starten opad havde jeg det uheld, at kæden låste sig fast imellem tandhjul og eger. Da farten var så lav væltede jeg. Det knuste en banan i baglommen, men ellers skete der heldigvis ikke noget med bagskifteren.
Pulsen holdt jeg meget lavt, på under 130, - da jeg ville lægge langsomt ud på 1. bjerg.

Croix de Fer (Jernkorset) er et meget slemt bjerg, idet det er med meget uens stigninger og langt. Det består af 3 stigninger på henholdsvis: 7, 10 og 5 km (22 km stigning i alt), hvor der i starten af 2. stigning er 1 km med 12%. Nedkørslen fra Croix de Fer er løbets absolut værste. Det er mest der, at der altid  sker ulykker. Der er jo mange dødskørere iblandt de bjergvante deltagere.
Terrænet var smukt, men bjergets rejsning også frygtindgydende. Der var en del får og geder nær toppen, og en dejlig blå himmel.

Talte med Preben lige efter dæmningen.

Midtvejs på Croix de Fer overhalede jeg Tommi, som havde en pause. Vi så også hinanden på toppen. Der drak jeg 2 krus varm te. Fyldte den ene flaske op og fik strammet styrfittings med en svensknøgle hos mekanikeren.

Første nedkørsel til en by var ikke så slem, bortset fra vejarbejde i byen, - en lille forskrækkelse. Det slemme kom på den anden stejle del af nedkørslen, hvor der var tunneller. Jeg så mange med afskredne bagdæk (mere end 10). Latex slanger kan ikke tåle varmen, og lapper må man heller ikke have. Men de har nok bare kørt for stærkt. Man skal lege lidt med bremserne. Hellere gøre få hårde bremsninger på skiftende hjul, end en let svag bremsning hele tiden. Der skal være køling. Kulfiberhjul kan næppe bruges i bjerge, - ingen varme-fraledning. På det flade stykke til 80 km, kørte man i en dal med dæmninger og jernbane (TGV). Jeg fyldte min ene flaske ved en bys springvand. Det var måske en fejl, det smagte ikke helt perfekt, men det gik åbenbart med maven. Temperaturen var ved at være ubehageligt høj, da det var ca. middag. 33 grader. Jeg fortsatte op af Telegraph uden pause. Det gik godt. Halvvejs på bjerget overhalede jeg Tommi. Jeg kørte 8 km/t, han 7 (Vi sås igen i depotet ved Valoir). Inden længe var bjerget forbi. Jeg stoppede lidt ved toppen, men da man skulle stå i kø for at få vand, kørte jeg videre for at finde depotet i Valoir, efter en lille nedkørsel på 4 km. Der var ret langt til depotet, idet det lå en del udenfor byen. Ved depotet var der svesker, lidt flûtes brød og det virkede heldigvis stabiliserende på min mave. Kl. var nu 14:30, og det begyndte at være umuligt at nå toppen af Galibier til kl. 15, som var den planlagte sikre tidsramme. Tommi ville give op og tage fejebladet (bus med trailer). Han havde vist fået mavesmerter p.gr.a. for kraftig sukkerblanding. Håber ikke, at det var min overhaling, der stressede ham. Man skal jo køre sit eget tempo, - helst. Jeg tænkte, at jeg måske måtte køre efter ”Den lille Marmotte” (uden Alpe d’Huez), da det kunne syntes svært at nå til Bourg til kl. 18. Ved sidste vanddepot på vej op ad Galibier starter hårnålesvingene. Der ligger en lille café. Jeg fik mig en cappuzino. Så er der 7 km med ca. 10% og 15% nær toppen. Det ser frygtindgydende ud set fra cafe’en. ”Benene” er meget lange. Jeg holdt en lidt for lang pause der, og fik derfor lidt krampe på indersiden af lårene opad det lange første ben og nr. 2. Det fortog sig heldigvis (tæt på panik). Så gik det ellers fint, holdt ingen pause før toppen og trak ikke cyklen. Ved toppen foretog jeg lidt strækkeøvelser og kørte så til vores bus, der var depotbil, få sving nede. Der fik jeg en liter vand, 3 salttabletter. Skiftede trøje og bluse, til svedundertrøje og den blå. Spiste en powergel. Tog regnjakke på som vindjakke, efterså dæk (skrabede sten af) og kørte. Da var kl. 16:20.  

Det gik lidt efter lidt op for mig, at der var en chance for den fulde Marmotte. Der var strid modvind, så man kunne bare bremse ved at rette sig op. Tunnellerne var ikke så mørke og lange. Farten god. 20 km før Bourg gik det lidt op igen. Jeg havde skiftet regnjakken væk for at kunne køre til uden at blive våd af sved. Så kom der lange nedkørsler og farten var god, over 50 km/t.

Kl. 18 var jeg 1 km fra Bourg !

Desuden genkendte jeg ikke svinget op imod Huez i Bourg, så jeg kørte ligeud. Passerede bygrænsen, men vendte om, spurgte om vej på fransk. Nåede depotet kl. 18:10, kørte lige forbi, og gjorde holdt lige ved foden af stigningen opad. Her holdt et par andre danskere (de 2 store, den ene på 105 kg!). Vi talte om, at heldigvis ingen havde sagt noget, eller forsøgt at tage vores chips. Det må være p.gr.a. forskellen ved starten om morgenen på et kvarter. Franskmænd er nu humane. De 2  kørte op lidt før mig. Jeg aftog svedtrøjen, og spiste en powerbar. Humøret var nu vendt tilbage. Jeg ville fylde de halvtomme flasker ved byen ved sving 16 (senere også ved sving 7). Det gik fint opad med 8 km/t. Jeg overhalede hurtigt de tunge, og mødte lidt oppe Torben. Vi fulgtes næsten ad op til mål. Jeg kom lidt først. Inde kl. 20:08. Ved kirken (sving 7) begyndte aftenkulden at komme, og jeg havde taget svedtrøjen på igen. I selve byen, Alpe d’Huez, går det meget stejlt opad. Det var skønt at køre igennem byen, - sikken en triumf. 

Det blev en bronchetid, lidt skuffende. Havde troet at sølv var sikkert. Men med en reel tid på 12:36 (officielt 12:51), var jeg over 1 time fra sølvet.   

De sidste kom i mål lidt over 20:30. Den store dansker på 105 kg blev nr. 5. sidst. Svendestykket kaldte han det. Sidste mand op havde motorcykel-escorte med blinklys op ad bjerget. Chips blev taget fra folk fra kl. 18:20 ved depotet ved bjerget fod i Bourg.  

Så jeg måtte erkende, at jeg havde kørt middelmådigt under selv ret optimale vejrforhold. Eller måske er det mine forsigtigere nedkøringer, der kan mærkes. Jeg har jo ikke trænet i nedkørsler. Men dog, - min Schrøder stålcykel på 11 kg var vist den eneste stålcykel i bussen, og jeg måtte høre meget for det. Veterancykel, sagde Jan ! men jeg har da sparet 20 kkr. Min vægt var ca. 76 kg, - 1 kg under min normale vægt. Efter løbet, om mandagen, var den 74,5 kg. Det er nok mest et væsketab.  

Højere niveau for cykler har jeg ikke set, generelt. Men man mødte da mountainbikes med slicks, stålcykler og en enkelt Motobecane med alu-skærme (pseudoracer fra halvfjerdserne).  

Ulykker: én kørte ud over et autoværn af cement på et af de første sving efter Croix de Fer. Cyklen lå og vippede på autoværnet, og manden forsvandt langt ned ad en stejl skrænt. Det vides ikke, hvad der skete med ham. Efter Galibier skete en anden ulykke, hvor der var afspærring og ambulance. Det var et blødende hoved. Han kolliderede vist med en bil. Igen var der mange stoppede cykler med afvredne dæk.  

Ingen uheld for danskerne i bussen ! Flot !  

Kun et par stykker fra vores bus fuldførte ikke. 2 endte på fejebladet i Valoir.  

Efter sengetid, kl. 23:30, passerede hele det spektakulære løb i hovedet som smalfilm, og man kunne ikke falde i søvn. Sikke en oplevelse !  

Var hjemme i Virum kl. 12:30 mandag, så jeg kom ikke på arbejde den dag.

Det kunne være jeg skulle overveje Ötztaler på en let cykel. Desuden tager jeg nok en fridag den 13. juli 2005 for at se TV fra 11. etape af Tour de France med afslutning på Galibier ! 

P.S.
Køretid, brutto: 12:36 (fra 07:30)
Køretid, netto: 11:16
Pauser i alt: 1:20
Mellemtider:
Startmåtte 07:30
Valoir ca. 14:15
Afgang fra Galibier 16:20
Bourg d’Oisans (efter lidt vildkørsel) 18:10
Kørte op ca. 18:20
Oppe 20:06 (4-6 pauser opad)

Tirsdag aften aflæste jeg en max. puls på 181 på pulsmåleren (mon ikke det er fra 15% på toppen af Galibier). Hvilepulsen er 48.

Cyklens gearing:
Triplekrans foran: 52/42/32
8-krans bagpå med 13-26, idet 14 midlertidigt var taget ud til fordel for 26.