En Sommer dag i helvede

Denne beretning er et forsøg på fortælle hvordan det er at være ny i cykelverden og skulle køre en af de største bjergetapper i Alperne. Det hele startede med at LG skulle ned og køre La.Marmotte og da LG er min træner mente han også at jeg skulle tilmelde mig løbet. Efter mange overvejelser bestemte jeg for at tage med,men lige efter at jeg var kommet i mål var jeg helt sikker på at jeg nok var den mest sindssyge mand på denne klode. Optakten til løbet var ca 4000 km hvoraf en del af disse er kørt på Hallandsåsen i Sverige men som i kan se er jeg jo ikke ligefrem helt ny 48 år og startede med cyklingen får 1,5 år siden.Som et led i træningen kørte jeg et 100 km MTB løb i Sverige,og dette har jeg senere været meget glad for på grund af løbet var ekstremt hårdt for fysik og psyke..Og disse to faktorer skal være 100% i orden inden man tager fat på ”Marmotten”

Turen til Alpe D´huez.

En af mine andre cykel venner ”Koefoed” og en bekendt til ham mødtes Onsdagen inden løbet og kørte ned til Alpe D´huez i egen bil,jeg vil lige takke Koefoed for at han stillede Peogøjten til rådighed for denne tur.Jeg kan nævne at der blev snakket meget cykling på turen ”man kunne nu mærke uroen for det vi skulle til” og jeg kan også nævne at jeg inden afgang havde spurgt Koefoed om vi ikke skulle blive hjemme,da jeg ikke rigtigt følte mig klar til løbet,men vi blev enige om at der var ingen vej tilbage nu ”hans ven Klaus var der jo også” turen ned til Alperne gik smertefrit,og vi fik købt ca 5 kg vingummi som er en del af sukker opladningen. Vi ankom til vores hotel Torsdag eftermiddag og på vejen op til Alpe D´huez var der helt stille i bilen,jeg mener det var på grund af stigningerne og de mange sving.

Træningsturene på Alpe D´huez.

Torsdag eftermiddag kørte vi ned fra toppen af Alpe D´huez og dette var førstegang Klaus havde prøvet at køre på rigtige nedkørsler,så det hele forgik i et moderat tempo.Men da vi kom ned i bunden blev tempoet skruet op af Koefoed,som nu var på hjemmebane ”Fladbane” Torsdagen blev også brugt til service Koefoed skulle klippes,og Klaus skulle klimatiseres,alt dette gik uden nogen form for problemer ” Koefoed kom til at ligne en fra fremmed legionen” Fredag kørte vi rundt på toppen af Alpe D´huez,men Koefoed kunne ikke holde sig i ro han skulle spille med musklerne og denne gang havde han noget at spille med…

Løbet.

Vi behøvede ikke noget vækkeur selv om at vi skulle op tidligt kl 5.00 alle var vågne og der blev små pludret om snorken og andet som ikke havde med løbet at gøre,morgen maden blev spist i næsten stilhed. Kl 6,30 skulle vi ned fra toppen og det var squ koldt jeg frøs så jeg ikke kunne mærke mine fingre,men da jeg kom ned til start området gjaldt om at putte sig ind mellem de andre ryttere som stod der ca 6.500 var klar til start.

7.15 gik starten denne gang var det stille og roligt igennem byen men da vi havde kørt ca 2 km blev tempoet skruet op for at få varmen inden den første stigning som kommer efter ca 7 km. Da vi ramte stigningen til COL DELACROIX DE FER som er ca 28 km lang kom der ro på alle,man kunne se at alle satte deres eget tempo og puls.Stigningen her føles ikke voldsom ,men det er nok på grund af at man er frisk,men det er fantastisk at køre hermed ryttere på alle sider af en selv.
Opkørslen her var efter min mening helt udramatisk,men man kunne se at der var mange som allerede havde det svært specielt dem som havde slæbt for mange kilo med til France.
I starten af nedkørslen mødte jeg LG som var kommet i gang senere end os andre,så vi snakkede et par sec og så stak han af igen. Den sidste del af nedkørslen går gennem skov med ret så mange sving,og en del stigninger som kan få farten op 60-70 kmt. På vejen ned så jeg et par ryttere som ikke havde klaret sig gennem svingene,desværre for dem var det ikke nok at have hjelm på.Men det værste var den rytter som forsvandt direkte ud over kanten 20 meter foran mig ”jeg kan stadig ikke få dette væk fra hornhinden” jeg håber at han overlevede dette voldsomme styrt.
Hvis jeg skal sige noget om nedkørslerne…Så er de ikke farlige!!! men det er rytterne som ikke har trænet dette… eller er meget bange for at køre ned,disse er en stor fare på alle nedkørslerne i løbet. Efter nedkørslen følte jeg mig som en anden ”Bjergrytter” uden nogen som helst styrke problemer,men efter lidt fladt begyndte det at gå op igen mod Col Du Telegraphe. Og her begyndte jeg at mærke at jeg havde kørt de 90 km af løbet,men jeg mente at jeg havde gjort hvad LG havde sagt ” Drik Drik Drik” og nu var min værste fjende også kommet på himlen SOLEN bagte ned,så jeg måtte stoppe på hvert et depot som havde vand så jeg kunne køle kroppen ned.Jeg kan nævne at vejen op til Telegraphe går op gennem en skov og stigningerne virker som stejle nu. Da jeg nåede toppen af Col Du Telegraphe troede jeg ikke at jeg skulle klare solen længere,den brændte så jeg var ved at blive total vanvittig,jeg syntes ikke at varmen var så slem (endnu). Efter toppen på Telegraphe kører man et lille stykke ned og så begynder stigningen til helvede.

Opkørslen til COL DU Galibier startede som en befrielse for mig her var der mere køligt og jeg tror at bjergene fik mig på andre tanker.Når man kører her er man meget lille, når man ser de andre som kæmper sig gennem bjerg massivet kan man klare det meste. På nuværende tidspunkt føles det som at man har kørt 200km men det er jo bare 110 km man kan se ryttere over alt på vejen op mod toppen. Ved vandfaldet er der et vand depot her fyldte jeg op!!! og så begyndte den værste dag i mit liv på en cykel. Efter optakningen mødte jeg en rytter som havde kørt dette løb 6 gange tidligere og syntes at nu skulle der snart til at ske noget,og det kom der også til. Rytteren satte et højre tempo end mig,og da jeg havde bestemt for en puls som skulle holde hele vejen til mål måtte jeg slippe ham og sige farvel. Når man kører op mod Galibier kan man se rytterne som kryber på hårnåle svingene over sig selv,dette er meget svært at kapere når man er ved at blive rigtigt træt,og det var jeg blevet bare efter nogle få km på stigningen.Jeg kom til at snakke med en Hollænder som sagde at midten af opstigningen bare er begyndelsen og ikke noget at tale om.Dette var squ ved at give mig et knæk og jeg ikke havde ret meget mere at køre med,og den forbandede Sol bare bagte…. men op skulle jeg. Da jeg havde kæmpet mig gennem jeg ved ikke hvor mange sving kunne man pludselig se toppen ” dette syn var rædsomt ” stigningen blev bare mere og mere stejl,og der var bare nogle få km tilbage og her lå rytterne og pustede…Det gjorde ondt at helvedes til over alt da jeg nåede toppen. På toppen mødte jeg Kim og Kent de er et par gutter fra KBH som jeg har mødt på en træningstur i Italien.Disse to gutter var helt grå og slidte og jeg så ikke mere til dem på turen. Her på toppen var der koldt og dette føltes rart men jeg vidste også at jeg skulle se at komme i gang igen ellers ville jeg gå helt kold,så det optakning igen vand og atter vand. Nedkørslen fra Galibier er MEGET lang og det føles rart når man begynder at køre ned…men efter ca 10 km begyndte jeg at få voldsomt ondt i min arme og nakke..Jeg kan nævne at ærmerne og vindvesten var på.. Smerterne i kroppen begyndte at aftage da det blev lidt varmere på vejen ned,og på denne nedkørsel går det rigtigt stærkt og man skal sno sig mellem biler og andre ryttere.

Da jeg nåede bunden kom hammeren…Temperaturen var nu 30 grader benene var blevet stive af at jeg ikke havde trampet nok på vej ned,så nu skulle de i gang igen.Så af med ærmer og vest og i gang igen. På vejen mod Alpe D´huez er der næsten helt fladt men der er en lille stigning som føles som et helt bjerg,men da jeg kom til tunnelen føltes det som at der var ny kraft på vej..her var dejligt køligt i den..men da jeg kom ud igen var det jo samme helvede,men der var bare et par km til opstigningen til Alpe D´huez.

Opstigningen til Alpe D´huez

Jeg havde endelig nået til den sidste del af løbet..Når man er nået hertil er der ikke mere tilbage dette skulle vise sig at være usandt…
Da jeg kom rundt i svinget på vej mod toppen stod der mange tilskuer og klappede og hujede dette gav endnu engang lidt kraft til at komme op med.
Men nu var der squ problemer for den gamle!!!!Varmen var ved at få overtaget i min krop jeg begyndte at få en mærkelig fornemmelse af opgivenhed og smerter i mit hoved….. hele kroppen kogte. Men da jeg havde kørt ca halvvej op satte jeg mig ned og fik noget vind i hovedet ” Det var begyndt af lufte lidt” Da jeg kom op på cyklen igen og havde kørt et sving mere følte jeg det som at jeg var den eneste i hele verden som led.Her tog jeg meget fejl efter nogle meter mødte jeg de første som stod og kastede op og disse gutter havde ikke taget for mange kilo med,de var totalt færdige,så nu havde jeg fået orden på psyken igen ” jeg måtte være stærkere end dem” jeg skulle jo ikke kaste op.
Jeg kan også nævne at der var en del som stod under de små vandfald som der kommer hele vejen op mod Alpe D´huez og dette bare for at køle sig ned,jeg turde ikke dette (jeg vidste ikke om jeg kunne komme i gang igen).

Da jeg manglede 4 sving måtte jeg af igen og få lidt frisk luft men jeg var hele tiden bange for at strande her midt på bjerget så der var ikke andet at gøre end at komme op igen. Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg kom frem til målet ” jeg kan ikke huske dette ” men jeg kan huske at jeg kom i mål og kunne ikke lade være med at græde…Dette var stort…..

Målet.

Da jeg var kommet i mål og havde sundet mig lidt mødte jeg LG og hans kone som stod og ventede på lærlingen.

LG havde kørt sit løb på 8t 52 min som er guld tid i hans klasse.

Klaus og Koefoed gennemførte også løbet tiderne kender de selv.

Min egen tid blev 11 t 21 min jeg er totalt ligeglad med denne tid.

Tiden er ikke vigtig lige nu men som jeg sagde til LG ved mål….Jeg kommer ikke til at køre dette engang til,men det er løgn…Det Lille Murmeldyr skal køres engang til.

Til dem som vil blev inspireret af denne artikel…..vil jeg sige…. Kør La. Marmotte ….Men hold jer væk!!!!! hvis i ikke kan æde smerterne og vejret

Tilslut vil jeg sige at: Dem som ikke klarede dette løb kan være stolte over at de turde stille til start og til dem som klarede det. Tillykke.

TVB

Læs mere her