At udvikling i teknisk udstyr ikke hjælper stort i bjergene, understreges af at rekorden på en enkeltstartsetape (fra Malaucène) er sat tilbage i 1958. Det var luxemburgeren Charly Gaul der stod for præstationen på 1 time og 1 minut. Rekorden har stået urørligt siden.

På toppen af Mont Ventoux hersker der næsten altid en strid blæst, og man skal være opmærksom på, at der i gennemsnit er 11 grader lavere temperatur end nede i dalen. Toppen indhylles ofte hurtigt i skyer, så selv om man starter opstigningen i strålende solskin, kan de sidste kilometer foregå i tåge.

1999
Det var egenligt ikke planlagt at jeg i år skulle køre på Mont Ventoux, men lejligheden bød sig da vi i den sidste del af sommerferien camperede små 200 km fra bjerget. Vi havde mødt mine søskende på en lille campingplads, og midt i sommerheden blev det aftalt at gøre en ekspedition til dette herlige bjerg. Cyklen blev hevet frem fra gemmerne, og en tidlig morgen tog drengene på udflugt. Da jeg ikke havde flere dage/forsøg til at cykle på bjerget, havde jeg   bestemt, at jeg ville bestige bjerget af den vanskeligste rute, og efter ca. 2½ times kørsel parkerede vi så ved Bédoin, hvorfra min tur skulle starte. Jeg havde studeret stigningsprocenterne og vidste at de første ca. 3 kilometer ville være let opvarmning med 3 % - 4 % stigning. Jeg begyndte således glad min cykeltur. Strækningen fra Bédoin er på 21 kilometer og højdeforskellen 1615 meter, altså en gennemsnitlig stigning på 7,7 %. På grund af den "blide" begyndelse afslutter turen med et snit på over 9 % de sidste 10 kilometer, så det er da bestemt noget af et togt. Det var en meget varm dag, men humøret var i top, så jeg trillede stille mod bjerget. Efter de første kilometer begyndte vejen godt nok at hæve sig foran mig, og de lidt lettere gear kom i brug. Snart var jeg omgivet af skov, som opslugte den sidste rest af brise. Vejen steg mere og mere (efter 6 kilometer 9,5 %), og sveden haglede af mig. Hastigheden var lav og fluerne svirede om mig. Til forskel fra Alpé d'Huez er der næsten ingen skarpe sving. Vejen snor sig op gennem skoven som en lang stigning. Heden var ligesom i "La Marmotte" mod mig, men det hjalp, da jeg nåede op til det golde månelandskab 6 kilometer fra toppen. Her var der knapt så varmt, og det luftede lidt. Der kom gang i benene, og jeg var igen godt kørende. Jeg fik på den sidste strækning mod toppen, indhentet flere ryttere der stred sig opad. Det underbygger mit ønske om lidt køligere vejr til "La Marmotte" år 2000. På toppen mødtes jeg med Michael og Finn som havde medbragt min bil. Efter at have nydt udsigten drog vi hjemad til campingpladsen.

Det blev en cykeltur på 2 timer 13 min., og jeg må igen understrege, hvor stor en oplevelse det er at køre i bjerge. Endnu skalp er taget, og hvem ved, måske kommer jeg igen også på dette bjerg.

Stigningsprocenter   pr. kilometer
(Bemærk! der er tale om gennemsnit - max.stigning 14 %)

I forgrunden mindesmærket for Tom Simpson.
I baggrunden toppen med vejrstationen.

Endelig på toppen